HF plus - Historie B- A og Tysk 0 - B. Efterår

Til Søgning

Pris: DKK 1.100,00 Skal jeg betale for GS fag?

Historie, A

Om faget

Historie giver dig viden og kundskaber om fortidige begivenheder, udviklingslinjer, kontinuitet og brud i Danmark, Europa og resten af verden Du lærer at indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden samt at forholde dig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.

Du kommer bl.a. til at beskæftige dig med emner som:

  • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
  • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
  • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
  • kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
  • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
  • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
  • politiske og sociale revolutioner
  • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
  • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Undervisningen er organiseret med en bred vifte af forskellige arbejdsformer som fx lærerforedrag, individuelt arbejde, gruppearbejde og projektarbejde.

Der bruges it i undervisningen i forbindelse med informationssøgning og skriftlig fremstilling samt som hjælpeværktøj ved mundtlige fremlæggelser.

Eksamen
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt materialesæt. Prøven varer ca. 30 minutter, og du har ca. 90 minutters forberedelsestid.

Adgangskrav

For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.

Tysk fortsættersprog, B

Om faget

I tysk fortsættersprog på B-niveau lærer du at deltage i samtale og diskussion på et sammenhængende og nogenlunde flydende tysk, lige som du lærer at skrive sproget og oversætte forskellige typer af ubearbejdede nyere og ældre tysksprogede tekster.

Du vil bl.a. få gennemgået de grundlæggende principper for sprogets opbygning og grammatik, og du lærer at udtrykke dig skriftligt på tysk med et varieret ordforråd og med sikkerhed i de centrale bøjninger og sætningskonstruktioner.

I undervisningen vil du få gennemgået et bredt udvalg af tysksprogede litterære tekster og andre kunstneriske udtryksformer, og du vil lære at analysere og fortolke disse.

Ud over at lære sproget får du viden om kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i Tyskland (med hovedvægt på tiden efter 1945 og frem) samt i andre tysktalende lande. Der vil indgå tysksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier.

Undervisningen er for en stor dels vedkommende tilrettelagt som emneforløb, hvori der er indlagt sproglig træning og skriftlige opgaver.

Der bruges it i undervisningen til informationssøgning og til styrkelse af den skriftlige sprogfærdighed i form af interaktive øvelser og træningsprogrammer.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve. Eksaminationstiden varer ca. 30 minutter og du har ca. 60 mintters forberedelsestid. 

Adgangskrav

For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have gennemført undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer. På dette fag og niveau er der krav om dokumentation for et folkeskolebevis, hvor tysk skal fremgå.

Læs mere Læs mindre
Din Kurv
Kurven er tom!

Søg hold

Nulstil søgningen