Kemi C - B og fysik C - B fagpakke, 3 mdr. Forår

Til Søgning

Pris: DKK 1.100,00 Skal jeg betale for GS fag?

Fysik, C>B

Om faget

I faget fysik på B-niveau vil du opnå fortrolighed med naturvidenskabelige metoder og begreber inden for fysikkens verden.
Undervisningens faglige niveau er det næsthøjeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.
Ud fra kendskabet til et bredt udvalg af fysiske modeller og arbejdet med forskellige eksperimenter lærer du at forklare fysiske processer og fænomener. Det kan fx være, de nyeste astronomiske opdagelser og kosmologiske teorier, radioaktivitet eller simple elektriske kredsløb.
Du lærer at opstille og udføre egne fysiske eksperimenter og at analysere og beskrive dine resultater.
Du får undervisning inden for følgende emneområder:
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
Energi
Elektriske kredsløb
Bølger, herunder lyd og lys som eksempler på bølger
Kvantefysik, herunder fotoners energi, radioaktivitet m.m.
Mekanik, herunder tyngdekraft og Newtons love m.m.
Der inddrages endvidere supplerende stof i undervisningen.
Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning, projektarbejde og eksperimentelt arbejde. Du bliver trænet i såvel mundtlig fremstilling som skriftligt arbejde.
Der bruges it-baseret udstyr, bl.a. til dataopsamling, databehandling og formidling af stoffet.

Eksamen:
Eksamen består af en mundtlig prøve.
Den mundtlige prøve er todelt. Første del er eksperimentel, hvor du skal arbejde i laboratoriet i ca. 90 minutter med 1-2 andre elever. Anden del er en individuel mundtlig afhøring med en eksaminationstid ca. på 24 minutter og en forberedelsestid på ca. 24 minutter.

Adgangskrav

For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer. Nærmeste underliggende niveau er fysik C.

Kemi, C>B

Om faget

I faget kemi på B-niveau vil du opnå kendskab til naturvidenskabelige metoder og begreber inden for kemiens verden. Ved at udforske og beskrive stoffers egenskaber og reaktioner på forskellige ting, kan man udvikle nye stoffer med nye egenskaber.

Du får viden om sammenhængen mellem stoffers struktur og kemiske og fysiske egenskaber og lærer om deres anvendelse i hverdagen og i teknologisk sammenhæng.

Du lærer at udføre beregninger på simple kemiske problemstillinger på et kvalitativt grundlag. Du lærer også at udføre simple kemiske eksperimenter med udgangspunkt i kendte metoder og at formidle forsøgsresultatet både mundtligt og skriftligt.

Du får bl.a. undervisning inden for følgende emneområder:

  • Stoffers opbygning, der bl.a. handler om grundstoffernes periodesystem samt kemisk binding i relation til stoffers opbygning
  • Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
  • Stofkendskab, herunder anvendelse af stofferne
  • Kemiske reaktioner, der bl.a. handler om kemisk ligevægt, om syre-basereaktioner og om reaktionshastighed
  • Eksperimentelt arbejde, der bl.a. handler om kvalitative og kvantitative analyser samt om kemikalier og sikkerhed

Der inddrages supplerende stof i undervisningen, blandt andet emner der har relation til din hverdag og den aktuelle debat.

Undervisningen indeholder vekslende arbejdsformer, blandt andet emne- og projektarbejde og en del eksperimentelt arbejde, hvorunder du lærer at omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig. Mindst 20 procent af undervisningen består af eksperimentelt arbejde. 

It indgår i dit arbejde, fx i forbindelse med indhentning af data og journalføring over dine forsøg.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve, som baserer sig på både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde med en forberedelsestid på ca. 30 minutter og en eksaminationstid på ca. 30 minutter. Titlerne på opgaverne oplyses inden prøven.

 

Adgangskrav

For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have gennemført undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer. Nærmeste underliggende niveau er kemi C.

Læs mere Læs mindre
Din Kurv
Kurven er tom!

Søg hold

Nulstil søgningen