Fransk begyndersprog, A

Til Søgning

Pris: DKK 550,00 Skal jeg betale for GS fag?

Om faget

I fransk begyndersprog på A-niveau lærer du at deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende fransk, lige som du lærer at skrive sproget og oversætte enkle tekster.

Du vil bl.a. få gennemgået de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse samt de grundlæggende elementer i fransk udtale og intonation.

I undervisningen vil du desuden lære at analysere og fortolke et bredt udvalg af franskprogede litterære tekster og ikke-litterære udtryksformer fra det 19., det 20. og det 21. århundrede med hovedvægt på nyeste tid.

Ud over at lære sproget får du viden om kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i Frankrig samt i et eller flere andre fransktalende lande. Der vil indgå fransksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier.


Undervisningen er for en stor dels vedkommende tilrettelagt som emneforløb, hvori der er indlagt sproglig træning og skriftlige opgaver.

I fransk begyndersprog på A-niveau er der en del skriftligt arbejde.

Der bruges it i undervisningen til henholdsvis informationssøgning og styrkelse af den skriftlige sprogfærdighed i form af interaktive øvelser og træningsprogrammer.


Eksamen

Eksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve varer 4 timer og består af en bunden oversættelse fra dansk til fransk samt en fristil ud fra en fransksproget tekst.

Den mundtlige prøve består af to dele: a) En præsentation af og en samtale over et ukendt tekstmateriale på ca. 1 side. b) En samtale på fransk med udgangspunkt i ukendt billedmateriale.

Den samlede eksaminationstid er på ca. 30 minutter, og forberedelsestiden er på ca. 1 time.

Adgangskrav

Der kræves ingen yderlige forudsætninger i fransk for at kunne ansøge om optagekse på fransk 0-A, begyndersprog.

Læs mere Læs mindre
Din Kurv
Kurven er tom!

Søg hold

Nulstil søgningen