SOF - Samfundsfag B - A og Online Psykologi C - B. Efterår

Til Søgning

Pris: DKK 1.100,00 Skal jeg betale for GS fag?

Psykologi, B

Om faget

I faget psykologi på B-niveau får du et indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normaltfungerende menneske. Du får bl.a. viden om menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø og kultur samt psykologiske og sociale forholds betydning for læring og motivation.


Undervisningens faglige niveau er det højeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.


Ud fra en kritisk holdning, lærer du at forholde dig til centrale psykologiske teorier og undersøgelser og at skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden. Du lærer også at vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd.


Du vil i undervisningen skulle gennemføre mindre former for feltundersøgelser og fremlægge resultatet både skriftligt og mundligt ved brug af et fagligt begrebsapparat.


Du får undervisning inden for følgende faglige områder:

  • Socialpsykologi
  • Udviklingspsykologi
  • Kognition og læring
  • Personlighed og identitet
  • Psykologisk metode


Der inddrages supplerende stof i undervisningen, som består af mindst et af områderne: sundhedspsykologi, klinisk psykologi, børne- og familiepsykologi, neuropsykologi, idrætspsykologi, mediepsykologi, arbejds- og organisationspsykologi, pædagogisk psykologi og retspsykologi.


Undervisningen er organiseret i temaer, og arbejdsformerne veksler mellem det lærerstyrede og det mere selvstændige arbejde. Du kommer til at gennemføre flere projektforløb og mindst et større produktorienteret projektarbejde, hvor du selvstændigt fordyber dig i en faglig problemstilling og laver mindre feltundersøgelser.


IT indgår som et redskab i undervisningen, bl.a. i form af internetbaseret vidensøgning, formidling og it-baserede programmer med psykologifagligt indhold.

Eksamen
Eksamen består af en mundtlig prøve.


Prøven foregår grundlag af et kendt tema med et ukendt bilagsmateriale. Prøven varer ca. 30 minutter, og du får ca. 24 timers forberedelsestid. I forberedelsen udarbejder du en synopsis, som du fremlægger til selve prøven, suppleret af uddybende spørgsmål fra din lærer.

Skolen kan beslutte, at man kan forberede sig i grupper, men eksaminationen er altid individuel.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.

Samfundsfag, B>A

Om faget

I samfundsfag på A-niveau får du en teoretisk og metodisk baggrundsviden, der gør dig i stand til at undersøge og forklare samfundsmæssige problemstillinger. Du lærer bl.a. at sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.


Du undersøger fx processer omkring magt og politisk meningsdannelse eller undersøger og sammenligner samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, og du lærer også at se på andres undersøgelser med et kritisk blik.


Du lærer desuden at lave mindre empiriske undersøgelser, bl.a. ved hjælp af eksisterende og egne beregninger, tabeller og modeller, og at formulere dig skriftligt og mundtligt om et emne på en struktureret måde.


Du får bl.a. undervisning inden for følgende områder:

  • Sociologi, der fx kan handle om massemedier og politisk meningsdannelse, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforankring
  • Politik, der fx kan handle om politiske grundholdninger, skillelinjer og vælgeradfærd, betydningen af retssystemet samt forskellige typer af politiske systemer
  • Økonomi, der fx kan handle om velfærdsprincipper, økonomiske styringsprincipper og makroøkonomiske sammenhænge
  • International politik, der fx kan handle om Danmarks suverænitet og handlemuligheder, konflikter og integration i Europa og internationalt samt globalisering og samfundsudvikling
  • Metode, herunder kvalitativ og kvantitativ metode samt statistiske mål


Undervisningen er for en stor dels vedkommende tilrettelagt som projekt- eller emneforløb med flere skriftlige opgaver af stigende sværhedsgrad.


I samfundsfag på A-niveau er der en del skriftligt arbejde.


Der bruges generelt it i undervisningen, også som værktøj i forbindelse med empiriske undersøgelser.


Eksamen

Eksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.


Den skriftlige prøve varer 6 timer. Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringerne. Hvis skolen har bestemt, at jeres forberedende arbejde på grundlag af opgaveformuleringerne kan foregå i grupper, vælger I, om I vil forberede jer i grupper på maksimalt tre personer eller individuelt. Efter 40 minutter udleveres bilagsmaterialet. De resterende fem timer og 20 minutter anvendes til at udforme en individuel besvarelse ved anvendelse af samfundsfaglig viden, begreber, teorier og metoder.


I forhold til den mundtlige prøve kan skolen vælge mellem to former:

  1. En prøve med ca. 24 timers forberedelse. Synopsis udarbejdes på baggrund af et udleveret ukendt bilagsmateriale, der knytter sig til et tidligere gennemgået stofområde. Eksaminationen varer ca. 30 minutter.
  2. En prøve med ca. en times forberedelsestid, dertager udgangspunkt i en opgave med ukendte problemorienterede spørgsmål. Eksaminationen varer ca. 30 minutter.

Adgangskrav

For at blive optaget på udvalgte fag skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer. Nærmeste underliggende niveau er samfundsfag B.

Læs mere Læs mindre
Din Kurv
Kurven er tom!

Søg hold

Nulstil søgningen